Hamlet er nok verdens mest berømte teaterstykke, men på en vis måde handler det om ingenting. Tragedien om den sortklædte, danske prins Hamlet er et stykke fuld af spørgsmål, der ikke besvares, og handlinger, der ikke forklares. Under det hele ligger den store gådefulde tomhed; alt det vi ikke ved noget om. Mange replikker er dobbelttydige, og alle spiller roller, lyver, hvisker og mistænker hinanden for det værste.
Mystikken starter fra allerførste replik: ”Hvem der?” spørger en vagt, men ikke den, der er på vagt, og hvis opgave, det er at spørge ”hvem der?” men afløseren, som burde vide, hvem han afløser. Replikken bliver straks korrigeret, og derefter forlader vagten Francisco både scenen og stykket. Vi får aldrig en forklaring på hans bemærkning ”det er bittert koldt, og jeg er syg om hjertet.” Hvorfor er han syg om hjertet? Ingen spørger til det, og ingen får svar.
Når man kan sige, at Hamlet handler om Ingenting, er det selvfølgelig, fordi det også handler om Alting: Om livet og døden, sandhed og løgn, og kærlighed og had. Hamlets mest berømte replik: ”At være eller ikke være” er en anden måde at sige ”Alt eller Intet” på, eller ”Liv eller Død”. Døden er det ultimative ukendte, og netop frygten for dette ukendte fremhæves som den altovervejende årsag til overhovedet at leve.
Det ukendte er imidlertid ikke kun kendetegnende for døden, det er også en del af livet. Overalt stiller karaktererne spørgsmål, og som læser eller publikum tvinges man til at gøre det samme. Det er blandt andet dette, der gør, at man kan blive ved at se Hamlet hele livet igennem og stadig ikke forstå stykket. Det er også denne ubestemthed, der gør, at enhver fortolkning kan modsiges i det uendelige. Og at så mange mennesker beskæftiger sig med stykket og kan blive ved at diskutere det. Det er blevet anslået, at der i hele verden hvert år udgives omkring 400 bøger om Hamlet.
Kilder
Der findes tre udgaver af Hamlet fra Shakespeares tid; den såkaldte ”bad quarto” (”quarto” referer til størrelsen af udgivelsen,
hvor hver side er et kvart ark) fra 1603, den såkaldte ”good quarto” fra 1604, som er den tekst, der normalt benyttes, og endelig
Folio-udgaven fra den første udgivelse af Shakespeares samlede stykker i 1623 – 7 år efter Shakespeares død. Teksterne adskiller
sig væsentligt fra hinanden, og hvilken udgave, der er ”den rigtige Hamlet”, eller hvordan ”den rigtige Hamlet” skal sammenstykkes
ud fra de tre udgaver, er til stadighed genstand for debat. På grundlag af nogle henvisninger til begivenheder i samtiden, mener man,
at Hamlet første gang er blevet opført i nogenlunde den udgave, vi kender i dag, fra omkring 1599. Desuden findes adskillige kilder,
der peger på eksistensen af en endnu tidligere udgave af Hamlet. Denne udgave, der nu er ukendt, betegnes Ur-Hamlet, og normalt antages
den at være skrevet af Thomas Kyd, der var samtidig med Shakespeare. Enkelte forskere regner dog med, at forfatteren har været Shakespeare selv.
Figuren Hamlet er en dansk sagnkonge, der omtales af Saxo Grammaticus (ca. 1160 -1208). Shakespeare har sandsynligvis kendt til historien via den franske forfatter François de Belleforests (1530 - 1583) Tragiske fortællinger (Histoires Tragiques). I begge fortællinger hører vi om en jysk konge, der efter en succesfuld krig mod Norge dræbes af sin bror, hvorefter broren gifter sig med dronningen. For at undgå selv at blive dræbt, lader hans søn, den unge prins Amleth, som om han er sindssyg. En smuk kvinde ansættes til at afsløre, om Amleth virkelig er sindssyg, men han gennemskuer tricket og under en anklagende samtale med sin mor, dræber han en spion. Amleth bliver sendt til England sammen med to følgesvende, der medbringer et brev med anvisninger om, at Amleth skal slås ihjel ved ankomsten. Amleth forfalsker brevet således, at det er følgesvendene, der bliver dræbt og vender selv tilbage til Jylland, dræber sin fars morder og bliver hyldet som konge (efter at ganske meget andet er sket, som er udeladt i Shakespeares version).
Det grundlæggende plot i både Saxo og Shakespeares udgave af historien er det samme: mord, morens ægteskab med farens bror, vanvid, spionage, forvisning, tilbagekomst og hævn. Den filosofiske dybde er derimod fraværende i det gamle danske sagn. Til gengæld er præmissen for den oprindelige historie mere logisk: Amleth er barn, da hans far bliver dræbt, og derfor bliver han ikke selv konge. Han foregiver at være sindssyg for at beskytte sit eget liv, hvorimod Hamlet, der er en voksen mand i stykket, ikke har samme åbentlyse grund til at spille sindssyg.
Shakespeare har flyttet historien fra Jylland til Helsingør. Hvorfor Shakespeare har valgt at placere dramaet i Helsingør og ikke i landets hovedstad, kan man kun gætte om. En mulig forklaring kunne være, at Kronborg på grund af Øresundstolden har haft større international betydning end Københavns slot. En anden teori går ud på, at en del af skuespillerne i Shakespeares kompagni har været forbi Kronborg på turné inden kompagniet slog sig ned i London. Muligvis har Shakespeare selv været med.
(Kilde: teatermuseet.dk)