Smidighed og kvindelist
”Stræk våben armen, tro på det. Kast dig så frem med alt du har i dig! Ok, en gang til. Mere fokus på benene. Det er benene og troen der lige nu, bestemmer udfaldet af kampen.”
Ordene kommer fra Fægtemester Jørn Steffensen, der udover at kunne skrive flere gange OL-deltager i moderne femkamp på sit cv, har undervist mange topfægtere fra ind og udland til sejr og medaljehøst.
Vi befinder os i et lokale på IPC (International People Collage) på Montebello Allé i Helsingør - en
flot gammel bygning, som nyrestaureret danner smukke rammer for Fægteforeningen Amleths træningslokale.
Medlemmerne på dette tidspunkt er alle kvinder i alderen fra 15 til 45 år. Fælles for
kvinderne er ønsket om at udfordre sig selv, i en sportsgren der ikke ligner andre moderne
motionsformer. Der har i Danmark ikke har eksisteret et rent fægte kvindehold i de sidste 80 år.
Før nu!
En af foreningens kvindelige medlemmer, den 29-årige Katrine Bryde Andersen har været med fra foreningens start. ”Jeg havde længe ønsket at finde en sportsgren der var mig. Noget hvor man for rørt sig og brugt kroppen, men også en motionsform der kræver hjerne-arbejde! Da jeg første gang fik en kårde i hånden og fik lov til at slå mig løs, føltes det fantastisk. Endelig hjemme! Her kan jeg bruge min smidighed og hurtighed til min fordel. Et hvert tidspunkt med en kårde i hånden er en mental og fysisk udfordring for mig. Man lærer hele tiden noget nyt. Også om sig selv og sine vner. Min nuværende graviditet har desværre sat en midlertidig stopper for min fysiske fægtning. Nu lærer jeg meget af, at studerer mine fægtekammerater i deres træning og kampe, men jeg ser frem til om et halvt års tid, igen at møde dem på pisten.”
Foreningens formand, Christian van der Jagt fortæller, at det på ingen måde er tilfældigt at Amleth fægteforening
satser på kvindefægtning. ”Helt fra starten har der været flere kvinder end mænd i klubben. Det har vi blot taget
konsekvensen af, og har skabt en fægteforening, med separate træningstider, for ungdomshold, kvindehold og mandehold,
hvor kvindefægtning er højt prioriteret.”
”Jeg mener ikke fægtning har en kønsidentitet, det er en sportsgren med rødder i blodig historisk kamp, som bidrager
det moderne menneske med en række oplevelser og indtryk på en meget enkel måde. Det er sort/hvidt, vind/tab. At se
ud gennem fægtemasken med våben i hånd, afventende signalet start, ’allez!’, for derefter med alle sanser, at forsøge
at vinde over sin modstander giver selvindsigt Dette afføder en naturlig respekt og kammeratskab i en fægteforening,
uansat alder og køn” udtaler Christian van der Jagt.